Kragelund Kirke

Kragelund Kirke er en af de mange gamle romanske kirker, hvor nyt og gammelt er forenet.

Kragelund Kirke

 
Kirkens skib og kor er opført i granit ca. år 1150.

Som noget usædvanligt kender vi både bygherre og bygmester. Under indgangsportalens billedudsmykkede overligger fortæller en runeindskrift, at ”Æse bød, Vagn ristede”. Mere ved vi ikke om de to personer, men takket være en håndfuld runer blev de aldrig glemt.

Våbenhuset og tårnet er tilføjet senere, til dels af genbrugssten som antagelig stammer fra en nedbrudt kirke i Engesvang.
Ved en restaurering af Kragelund Kirke er det gamle bjælkeloft fremdraget. Samtidig fik kirken en meget moderne altertavle, Den hellige Nadver udført i støbejern af billedhuggeren Erik Heide.

Kirkegården er omgivet af et stendige fra middelalderen, dog er diget mod vest nyopsat

I våbenhuset findes en brochure med flere oplysninger. 
Kirken er åben mandag til lørdag fra kl. 08.00-16.00 og søndag i kirketiden. 

Læs mere om Kirken på hjemmesiden

Læs her om Kragelund Sogn


Kirkegårdsdiget

  • Kirkegårdsdige